Rapporten dækker perioden fra 1. november til 30. november 2024 og præsenterer en detaljeret indsigt i danskernes lånsmønstre. Data fremhæver forskelle baseret på køn, alder, formål med lånet og geografiske regioner. Analysen afslører, hvordan danskerne prioriterer og planlægger deres finansielle beslutninger i en tid med økonomisk usikkerhed.
1. Geografiske forskelle i lånsmønstre
Regionale data afslører, at Hovedstaden havde den største andel af låntagere med 27,2 %, efterfulgt af Syddanmark (22,73 %) og Midtjylland (20,34 %).
Sjælland og Nordjylland tegnede sig for henholdsvis 18,62 % og 9,98 %.
Grønland bidrog kun med 1,13 %. Disse tal peger på en koncentration af låneaktivitet i de mest befolkede regioner, hvor økonomisk aktivitet og boligomkostninger er højere.
Regionale forskelle afspejler også variationer i indkomstniveauer, leveomkostninger og økonomisk aktivitet.
For eksempel kan områder med højere ejendomspriser og flere muligheder for beskæftigelse fremme større låntagning. Dette kan være et spejl på både nødvendigheder og ambitioner, hvor især byområder viser højere låneaktivitet.

2. Aldersgrupper og låneaktivitet
Aldersfordelingen viser, at de yngre generationer (18-29 år) og de midaldrende (30-39 år) dominerede lånemarkedet med henholdsvis 25,96 % og 25,08 %. Interessant nok faldt andelen gradvist blandt ældre grupper, hvor kun 2,91 % af låntagerne var over 70 år. Dette tyder på, at yngre danskere er mere tilbøjelige til at tage lån, sandsynligvis for at finansiere bolig eller uddannelse. Yngre aldersgrupper har ofte mere presserende finansielle behov, såsom bolig, familiedannelse og investeringer i fremtiden. Samtidig er ældre generationer mere tilbøjelige til at fokusere på økonomisk sikkerhed og opsparing, hvilket forklarer deres lavere andel af låntagning.

3. Formål med lånene
De mest almindelige formål med lån inkluderede “Andet” (30,99 %), efterfulgt af “Depositum til bolig” (16 %), “Renovering/reparation” (13,88 %) og “Samlelån/rentetjek/indfri lån” (12,44 %).
Formål som ferie og bilkøb tegnede sig for henholdsvis 11,01 % og 10,55 %. Dette indikerer, at låntagere i høj grad fokuserer på nødvendige investeringer frem for luksusforbrug.
Bolig og renovering ligger højt på prioriteringslisten, hvilket fremhæver danskernes pragmatiske tilgang til lån.
Disse investeringer repræsenterer en langsigtet strategi for at forbedre livskvaliteten, samtidig med at man opbygger værdier i aktiver.

4. Indkomstniveauer og lånebeløb
Størstedelen af lån blev ydet til personer med en månedlig indkomst mellem 10.000 og 19.999 DKK (32,31 %) og 20.000-29.999 DKK (27,14 %).
Mindre beløb dominerede, med 6,02 % af lån på under 10.000 DKK og kun 2,16 % på over 60.000 DKK.
Dette afspejler en forsigtig tilgang til lån blandt lav- til mellemindkomstgrupper.
For mange låntagere synes lånebeløbene at være afstemt efter deres faktiske økonomiske kapacitet, hvilket viser en tendens til forsigtighed og ansvarlighed.
Dette mønster kan også afspejle den bredere økonomiske situation i Danmark, hvor inflation og rentestigninger kan spille en rolle i begrænsning af større lånebeløb.

Konklusion
November 2024 fremhæver tydeligt tendenser i danskernes lånsmønstre, hvor yngre generationer og geografisk tætte regioner som Hovedstaden dominerer aktiviteten. Med en høj koncentration af lån til nødvendige formål som bolig og renovering står det klart, at mange danskere prioriterer økonomisk stabilitet og ansvarlig låntagning.
Disse tendenser afspejler en voksende bevidsthed blandt danskerne om at balancere låntagning med langsigtet økonomisk sundhed. En ansvarlig tilgang sikrer stabilitet, selv under udfordrende tider.
Andreas Linde, økonomisk ekspert og CEO for Better Compared.
Samlet set viser analysen, at danskernes låneadfærd er drevet af pragmatiske og nødvendige hensyn snarere end overdreven forbrug, hvilket indikerer en modstandsdygtig økonomisk kultur.