Ny data fra juni 2025 afslører, hvordan danskernes månedlige indkomst påvirker adgangen til lån – og resultaterne viser et overraskende mønster. Især dem med lavere løn står stærkere end forventet.
Lån fordeles ujævnt – Indkomst er ikke alt
Modsat den gængse opfattelse viser tallene, at den største andel af låneansøgere i juni 2025 havde en månedlig indkomst på mellem 20.000 og 39.999 DKK. Faktisk stod denne gruppe for 54,71 % af alle kunder – langt mere end dem med indkomst over 50.000 DKK, som tilsammen blot udgjorde 5,82 %. Det indikerer, at lav- og mellemindkomstgrupper fortsat er de mest aktive på lånemarkedet. Den gruppe med den laveste repræsentation var +60.000 DKK, med kun 2,50 % af kundebasen.
Overraskende stærk aktivitet blandt lejere
En af de mest markante tendenser er, at hele 80,13 % af dem, der søgte lån, bor til leje – kun 19,87 % ejer deres bolig. Dette tal forklarer også delvist den høje låneaktivitet blandt lavere indkomstgrupper. Lejere har ofte færre opsparinger og derfor større behov for finansiering. Det tydeliggør, hvordan boligstatus og økonomisk råderum hænger tæt sammen.
Arbejdssituationen spiller en afgørende rolle
Lønmodtagere dominerer listen over låntagere med 66,61 %, mens pensionister udgør 15,79 % og studerende 5,65 %. Lederroller og selvstændige ligger overraskende lavt, med kun 4,77 % og 4,90 % hhv., hvilket antyder, at selvstændige muligvis har færre eller andre finansieringsmuligheder. Den overvejende låneaktivitet blandt almindelige lønmodtagere viser et stabilt mønster i danskernes privatøkonomi.
Alder og lån – unge og midaldrende dominerer
De fleste låntagere er mellem 18 og 49 år. Gruppen 18–29 år står for 25,99 %, 30–39 år for 25,92 %, og 40–49 år for 20,67 %. Herefter falder andelen markant. Over 60 år er det kun 10,45 %, der optager lån. Dette mønster viser, at lånebehovet er størst i livets mest økonomisk aktive faser, hvor boligkøb, renovering og familiestruktur dominerer hverdagen.
Låneformål afslører økonomiske prioriteter
28,40 % angav “andet” som låneformål – en bred kategori, som dækker over mange individuelle behov. De mest specifikke formål er boligindskud (14,59 %), ferie/fritid (14,12 %), bilkøb (12,77 %) og renovering (12,48 %). Disse formål viser, at danskerne ikke blot låner til nød, men også til investeringer i livskvalitet.
Mandag er lånedag – men kønsforskelle eksisterer
Mandag er den mest populære dag at ansøge om lån (18,87 %), mens weekenden ligger lavest.
Mænd står for 59,48 % af ansøgningerne, og kvinder for 40,52 %. Det indikerer en aktiv beslutningsproces i starten af ugen og viser også en vis overvægt af mænd i låneaktiviteten.
Læs mere om lånemuligheder og økonomiske trends hos Better Compared, og bliv klogere på, hvordan du bedst sammenligner dine muligheder.
Konklusion
Data fra juni 2025 viser tydeligt, at indkomst ikke er den eneste indikator for låneaktivitet. Tværtimod dominerer lav- og mellemindkomstgrupper det danske lånemarked, særligt blandt lejere og unge voksne. Boligstatus, alder og arbejdssituation er blandt de faktorer, der i højere grad driver behovet for lån end selve indkomsten. Det rejser vigtige spørgsmål om, hvordan lånemarkedet kan blive mere tilgængeligt og relevant for bredere befolkningsgrupper.
Andreas Linde, finansøkonom og CEO hos Better Compared DK, bemærker:
“Vi ser en klar tendens til, at danskerne låner ikke blot ud fra nødvendighed, men i høj grad for at investere i deres hverdag – og det er en positiv udvikling, hvis det sker med overblik og omtanke.”
Tallene peger på et lånemarked, der er i bevægelse – ikke styret af højtlønnede, men af gennemsnitsdanskeren med almindelig indkomst og et behov for fleksibilitet i privatøkonomien.
