Denne analyse, udarbejdet af Better Compared for perioden 01/10-28/10, 2024, dykker ned i låneadfærd og årsager til låneoptagelse blandt lavindkomstindivider i Danmark. Gennem detaljerede data om lånebeløb opdelt efter indkomst, alder, region og formål identificerer rapporten de primære faktorer, der driver lavindkomstindivider til at låne og giver indsigt i deres finansielle behov og begrænsninger.
1. Lånebeløb og indkomst: En klar sammenhæng
Data viser en stærk korrelation mellem lånebeløb og månedlig indkomst.
De laveste indkomstsegmenter har en tendens til at optage mindre lån sammenlignet med højere indkomstgrupper.
Eksempelvis låner personer med månedlige indkomster under 10.000 kr. typisk omkring 32.690 kr. pr. kunde.
Til sammenligning ser vi, at dem i 40.000-49.999 kr. intervallet optager lån på omkring 96.883 kr. pr. kunde, mens personer med over 60.000 kr. i månedlig indkomst låner helt op til 135.483 kr. pr. kunde.
Dette indikerer en tydelig tendens til, at indkomstniveauet styrer låneadfærden, hvilket kan ses som en afspejling af den økonomiske råderum blandt lavindkomstindivider. Deres lånebeløb er således ofte begrænset til at dække essentielle behov snarere end luksusudgifter.
2. Alder og lånepræferencer: Unge vs. ældre låntagere
Aldersopdelingen i lånedata viser en tydelig udvikling, hvor yngre personer optager relativt små lån sammenlignet med ældre grupper. Den gennemsnitlige lånestørrelse for individer i aldersgruppen 18-29 år ligger på omkring 24.696 kr., hvilket er lavt sammenlignet med ældre aldersgrupper, som f.eks. de 60-69-årige, der låner 101.535 kr. pr. kunde. Denne stigning i lånebeløb med alderen kunne afspejle øgede økonomiske forpligtelser og større økonomisk råderum hos ældre individer. Yngre individer låner derimod ofte til kortsigtede behov og oplevelser, hvilket kan afspejles i de mindre lånebeløb.
3. Låneformål: Behovet for at konsolidere gæld og finansiere renoveringer
Låneformål varierer markant, og det er især bemærkelsesværdigt, at lavindkomstindivider i stor grad benytter lån til at konsolidere gæld og rentetjek, hvor gennemsnitligt lånebeløb ligger på 46.017 kr. pr. kunde. Dette er et af de højeste gennemsnit blandt de forskellige låneformål.
Samtidig Lån til bilkøb udgør også nogle af de højeste beløb med et gennemsnit på 46.017 kr. pr. kunde.
Lavindkomstindivider prioriterer altså lån, der kan hjælpe dem med at forbedre deres boligstandard og reducere deres gældsbyrde, hvilket afspejler en nødvendighed for stabilitet snarere end ønske om luksusforbrug. Samtidig er lånebeløb til mere rekreative formål, såsom ferie og fritid, relativt lave på 15.107 kr. pr. kunde, hvilket igen peger på et fokus på nødvendige frem for unødvendige udgifter.
4. Arbejdssituationens rolle i låneadfærd
Låneadfærden varierer også afhængigt af låntagerens beskæftigelsessituation.
Individer i fast beskæftigelse låner generelt større beløb (41.652 kr.) end personer i tidsbegrænset ansættelse (34.250 kr.).
Denne forskel viser en tendens til, at stabile ansættelsesforhold giver større adgang til kredit og tillid hos långivere.
På den anden side er pensionister en gruppe, der trods lavere indkomster har et gennemsnitligt lånebeløb på 77.324 kr., hvilket kan indikere et behov for økonomisk støtte til grundlæggende leveomkostninger i pensionsalderen.
Konklusion
Denne analyse belyser, hvordan lavindkomstindivider i Danmark låner og hvorfor. Data viser en tydelig sammenhæng mellem lånebeløb og faktorer som indkomst, alder, region og ansættelsesforhold. Lavindkomstindivider låner ofte mindre beløb, fokuseret på gældskonsolidering og Køb af bil, snarere end luksusgoder. Regionale forskelle i lånebeløb afspejler økonomiske uligheder på tværs af Danmark, mens forskellige beskæftigelsesforhold også spiller en væsentlig rolle i, hvor meget og hvorfor disse individer låner.
Disse data viser klart, at lavindkomstindivider primært ser lån som en nødvendighed og ikke en luksus. De prioriterer sikkerhed og stabilitet, ofte i form af gældskonsolidering og boligforbedringer, hvilket understreger, at økonomisk støtte til disse grupper skal målrettes deres faktiske behov.
Andreas Linde, finansiel ekspert og CEO i Better Compared.
Samlet set giver rapporten et klart billede af lavindkomstgruppers lånepræferencer i Danmark og deres økonomiske udfordringer. Bedre forståelse af disse faktorer kan bidrage til udviklingen af mere målrettede og fair låneprodukter til denne gruppe, som ofte har begrænsede økonomiske midler, men høje finansielle behov.
